Ny side 1

De ældste dele er formentlig fra denne periode. I 1170-erne var bispetienden fra sognet af biskop Absalon overdraget til Æbelholt Kloster.

Bygningen har da muligvis været spåntækket, og den var uden kamtakker og med små rundbuede (romanske) vinduer, hvoraf korets østvindue stadig findes (genåbnet 1952). Bygningen bestod af

Dog kun de østligste ca. 3/5 af dette, svarende til det nuværende skibs 3 hvælv.

Den oprindelige kirke er hovedsagelig bygget af rå kampesten med store hjørnekvadre, men der er også i væggene kvadersten af granit, ligesom der er nærmest kvaderhugne sten af jernal, som også har været udnyttet dekorativt i de oprindelig upudsede mure. Et alleje findes på matr.nr. 3 i Ammendrup.

Vinduerne gjordes større. Hertil brugtes røde mursten (munkesten). Den oprindelige rundbuede form bevaredes.

En overlevering fra reformationstiden (1500-tallet) siger, at kirken i 1342 blev afbrændt af holstenerne. Mange bønder havde søgt tilflugt i den, nogle indebrændte, andre dræbtes, og mange blev fanget. Overleveringen er ikke blevet bekræftet af bygningsundersøgelser.. Der synes ikke at være bygget i denne periode.

Byggearbejderne i dette århundrede kan ikke dateres nærmere, men første etape var korets ene og det romanske skibs tre hvælvinger. Det fremgår bl.a. af tagværkerne.

Samtidig med indsættelsen af hvælvingerne har korbuen sikkert fået sin nuværende spidse (gotiske) form. Det må også være på den tid, korets og skibets østgavle har fået kamtakker.

Anden etape var en forlængelse af skibet med to hvælvinger. Den er bygget af munkesten med almindeligt munkeskifte (to løbere, én binder, to løbere, én binder, dvs. to sten på langs efterfulgt af én på tværs).

Dette er placeret ud for det romanske skibs mandsindgang. Det er det nuværende våbenhus. Det er sikkert det ældste af de to våbenhuse, men det er så stærkt ombygget i tidens løb, at det ikke kan aldersbestemmes sikkert. Gavlen har som koret og skibet kamtakker.

Dette er placeret ud for det romanske skibs kvindeindgang. Det er det nuværende ligkapel. Det er antagelig opført omkring 1500 - 1525. Det er bygget af munkesten med munkeskifte. Gavlen har kamtakker som kirkens øvrige gavle.

Bygget omkring 1500 af munkesten i munkeskifte over en rå kampestenssyld. Østmuren er bygget ind over vestforlængelsens gavl. Tårnrummet har en samtidig hvælving. Denne har ribber, men hviler i murene og har altså ikke piller som kirkens øvrige hvælvinger. Der er et samtidigt trappehus i nord, der fører op til mellemstokværket. Indtil 1862 benyttedes tårnrummet som dåbskapel. Gavldekorationerne ligner Græsteds. Et vindue i vest i tårnrummet blev tilmuret i 1952.

Dette er bygget af munkesten og er snarere fra 1500-tallet end fra 1700-tallet, da præsten Niels Spydstrup indrettede sin åbne tøndehvælvede begravelse under en del af dets gulv. Nedgangen med trappen til begravelsen lukkedes i 1865.

I 1755 stod kirken med blytække på tagenes nordre side og tegltag på den søndre. Det blev da befalet, at det tilbageværende bly på såvel selve kirken som dens tilbygninger skulle nedtages og erstattes med tegl. Dog undtoges tårnet, der skulle dækkes med bly for en del af det beløb, som man fik for det øvrige bly.

Kirkens indre restaureredes i 1867. Store spidsbuede vinduer indsattes i skib og kor, og gennemgående jernankre indsattes for at forhindre murene i at skride ud.

I 1872 blev tårnets ydre istandsat, og orglet flyttedes fra tårnrummet til nordsiden, hvor et særligt rum til det afskiltes fra det nordre våbenhus (kapel).

I 1877 blev den øvrige kirkes ydre restaureret, og den fik indhugget granitsokkel under skib og kor.

Kirken var tidligere en "stiftslandsbykirke". Dvs. den tilhørte Roskilde Stift. Først i 1950 overgik den til selveje. Poul Westh skrev i 1957 om kirken:

"Den var i meget slet stand, og en særdeles omfattende restaurering nødvendiggjordes. Den østlige korvæg havde løsnet sig fra hvælvingen og truede med at vælte. Tårnets blytag omsmeltedes, murværket repareredes, og vinduer og døre blev fornyet. Nyt gulv lagdes i røde sten, og bænkene byggedes om. Et nyt alter opført af sandsten erstattede det gamle, hvis altertavle, der forestillede Kristus i Gethsemane (malet af Th. Wegener 1854)

blev flyttet ned i kirken. Et blændet romansk vindue over alteret åbnedes og blev udsmykket med et glasmaleri: duen med oliegren i næbbet. - Den smukke egetræs prædikestol i renæssance blev ligeledes restaureret. Kirken fik også et nyt orgel (Frobenius), der er opstillet nede i tårnet. I vinduet ved døbefonten indsattes et stort glasmaleri: Jesus siddende - malet af Trock Madsen."

I forbindelse med den tidligere dårlige vedligeholdelse kan det nævnes, at det også var galt i 1788, da pastor Morten Hammer i et brev til provsten, der ellers handlede om skoleforholdene, beklagede sig over den dårlige vedligeholdelse af kirken: Taget blæser af - det regner ned, alterdugen bliver plettet, messeskjorterne er så rustplettede, at det er en hån. Men da biskop Balle er her på visitats i 1801, skriver han, at begge kirkerne er i stand og præstegården ligeså. Da er pastor Hammer her stadig.

Poul Westh fortsætter, hvor vi slap før, med at sige: "Kirken, der fra korvæg til vestgavl måler 40 m og rummer ca. 200 siddepladser, fremtræder nu som et dejligt lyst rum med ro og harmoni i såvel linier som farver." Nu kan vel godt være både i 1957 og 1999. 42 år er jo ikke meget i en snart 900 år gammel bygnings liv.

Døbefonten er romansk, dvs. fra før ca. 1250. Kummen er stor, høj, firkløverformet og af granit. Den er uden reliefudsmykning på siderne. Den er nævnt blandt inventaret i 1647, men forsvandt senere fra kirken. I 1881 kom den tilbage, skænket af proprietær Rundin, på hvis gård i Helsinge, den havde stået en "lang Årrække" før 1853. Det var i Toglerupgård, som var overtaget af N. J. Rundin efter hans morbrors død i 1853. Den var købmandsgård, og døbefonten brugtes til vanding af hestene. Postmester Fr. W. Dohm gjorde forfatteren af Sjællands Stiftslandsbykirker opmærksom på den. En ny fod, der var tegnet af arkitekt Herholdt, blev leveret af københavnske stenhuggere i 1883 efter Rundins død.

Dåbsfadet af messing er et sydtysk arbejde fra slutningen af 1500-tallet. Der er i bunden en bebudelsesscene med en næsten udslidt minuskelindskrift, dvs. små bogstaver i modsætning til gravstenenes majuskelindskrifter, store bogstaver. Sådanne messingfade var almindelige i fornemme borgerhjem i 1600-tallet. De brugtes i stuerne til at vaske hænder i. Da de gik af brug dertil, blev de ofte til dåbsfade i kirkerne, hvor neddykning i døbefonten var gået af brug.

Et gammelt muret alterbord blev i 1854 erstattet af en fyrretræskasse, der i 1952 udskiftedes med et nyt alter, som blev opmuret af små kvadre med en glat plade over, begge dele af skånsk sandsten. Den tidligere altertavle erstattedes af et lille trækors, og det lille romanske vindue bag alteret åbnedes og fik et glasmaleri, duen med oliegren i næbbet af O. Trock-Madsen. Duen skal nok også her tillige opfattes som symbol på Helligånden. I 2001 blev den gamle syvarmede lysestage stillet tilbage på alteret. Foran denne blev anbragt et smukt krucifiks, hvortil korstræet blev hentet i den gamle bjælke som i sin tid bar gulvet under klokkerne i Helsinge kirkes tårn.

Prædikestolen er af eg og fra omkr. 1600. Da de fleste prædikestole er fra 1590 - 1650 (Chr. d. 4. 1588-1648) er den altså tidlig. Den restaureredes i 1952. Den er omtalt nedenfor under indskrifter.

Orglet er et Frobenius-orgel fra 1953. Det afløste ifølge Nationalmuseets beskrivelse af kirken et orgel fra 1855. Ifølge Poul Westh var det ét fra begyndelsen af 1920-erne.

Orgelet er bygget af Th. Frobenius & co. i 1953, og har 2 manualer og pedal med 10 stemmer.

På orgelets forside lige under piberne, er følgende indskrift : Anno. Soli Deo Gloria 1953.

Stolestaderne er fra 1856-57. Snedker Peder Andersen, Helsinge, lavede stolepanel og gulv. Gavlene var med topstykker, der endte i en spidsbue. Stolestaderne blev ombygget i 1952 (skrå ryglæn), og topstykkerne blev fjernet. Der blev lagt nyt gulv i stolestaderne.

Et urværk i kirken omtales første gang 1661, og det kan være det endnu eksisterende. Kirkens ur blev repareret i 1876-77, og det restaureredes nænsomt i 1964.

Da mindemuren ved Gadekæret for Christiern Pedersen indviedes i 1956, skænkede bankbogholder Johannes Hansen kirken et smukt indbundet eksemplar af Kristian d. 3.s bibel i faksimile. Det var i hovedsagen Christiern Pedersen, der oversatte denne første danske bibel til dansk efter Luthers tyske oversættelse

1. Herlighed og ære og fred får enhver den, som gør det gode, både jøde, først, og græker. (Rom 2,10)

2. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. (Joh 17,3)

3. Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

Th. Wegeners maleri, Kristus i Getsemane, 1854, hænger nu på skibets nordvæg. Under billedet står der:

Fredsens Fyrste. Ez. 9. Det er Fredsfyrste. Det står i Esajas Bog. I den nye bibel-oversættelse er det Es 9,5 (i den gamle Es. 9.6).

I H S: Kristusmonogram, en latinisering af de tre første bogstaver i navnet Jesus, skrevet på græsk.

2. Denne lyse krone er til Guds ære och denne kirckis ciræt foræret af Herren Iacob Hansen, consul af den fransche nation ved Øresund och hans kieriste Maria Buhrs anno 1701. "Denne kirke" skal have været Valby Kirke, idet lysekronen engang før 1880 skal være udlånt derfra til et bryllup i Helsinge Kirke og aldrig være leveret tilbage. (Frederiksborg Amts Avis 20. og 25. i 11. 1956)

4. Kopi af nr. 2. Givet til Helsinge Kirke Aar 1900 af Iohanne Elisabeth Dohn f. Lindberg. ^ 18/6 - 1900. Med Tak til Gud for 12 lykkelige Aar i Helsinge.

1. Ave maria gracia plena (Hil dig Maria fuld af nåde. - Ny bibeloversættelse af Luk. 1,28: Herren er med dig, du benådede!)

2. Støbt aar 1620 af Hans Kemmer omstøbt aar 1845 paa Frederiksværk af V. Gamél

En præstetavle med navnene på præsterne siden reformationen står bag orglet. Den er kun ført til 1941. Knud Hansen Helsinges og Niels Spydstrup årstal er ikke rigtige. 1695 skal være 1688 jfr. nedenfor under gravsten nr. 2 i våbenhuset.

En oprindelig gravsten fra omkr. 1650, genbrugt som epitafium over præsten Niels Spydstrup:

Her giemmes hvad ej allerede er giemt hos Gud af den welærværdig og høylærde nu salige Guds mand: mag: Niels Spydstrup fordum sognepræst til Helsinge og Waldbye Meenigheder: samt provst i Holboe Herred hvis hellige liv i troen nu er aflagt med et herligt og ævigt liv i æren: Gud lod ham i aar 1659 af fornemme egte forældre føde til verden, i hvilken han siden saa vandrede: som dend der tenkte at ende sin reise i himmelen Gud brugte ham baade som en hyrde over sin hiord, saa og som een tilsiunds mand[1] over sine hyrder, men fandt ham i begge embeder troe ind til døden, ia i døden self fuld af troen og et levende haab om udødelighed efter at hand 28 aar hafde opbygt Guds huus men 27 i et lifsaligt egte skab med dend ædle ærbaarne nu høyt sørgende matrone Margrete Bolch prydet sit eget blef hans siæl optaget i det huus, som er bygt uden hænder i himlene, hvor dend i vellysters strømme har druknet ald sin sorg og i de lystige værelser fundet dend reeniste glæde: æren og een god samvittighed fuldte ham til iorden, naaden og een kostelig arvedel mødte ham i himmelen, her grønnes hans been: her giemmes hans aske: her hviler hans legeme i sin sidst erhvervede eiedom i verden: indtil det samles med siælen: som alt er i himmelen, og med dend deel af Christi legeme som endnu er i strid paa iorden

Niels Christophersen Spydstrup var født 1659. Han var ifølge Wibergs præstehistorie både sognepræst i Helsinge og provst fra 1695. Wiberg anfører også, at han blev hører ved Frederiksborg Lærde Skole i 1687 og personlig kapellan i Helsinge d. 25.8.1688, altså 5 dage efter Knud Hansen Helsinges død jfr. dennes gravsten i våbenhuset. Spydstrup kan ikke have været personlig kapellan hos sognepræsten, når denne var død. Det er heller ikke sandsynligt, at han er blevet provst straks uden at have været sognepræst i nogle år. Han må vist være blevet konstitueret i sognepræsteembedet ved Knud Hansen Helsinges død og er så senere blevetsognepræst og provst. Han tog magistergraden i 1698. Både han og hustruen døde i 1715 og blev begravet i en åben begravelse under sakristiet. Ifølge en overlevering tog Spydstrup sit liv, samme dag gravhvælvingen blev fuldført. Det stemmer formentlig dårligt med begravelsen i kirken og epitafiets tekst (jfr. N. Th. Nielsen: Helsingebogen, s. 61). Hvælvingen findes endnu under sakristiet, og i 1952 var der endnu nogle knogler af to mennesker. De fik lov at blive liggende.

Her legge begraffven erlig och gudfrygtig -- Bodell Willums Dater som saligen hensoff udi Herren then xx[2]october 1624 efter ad hun -- herlige LIII[3] aar haffde leffuuit udi ecteskab med sine trende hosbonder Iorgen C[h]r[i]s[t]ophersen, Niels Oels[e]n och Morthen Caspersen, i sin alders LXXIII[4] aar. Gud give hende med alle sine -- och elskelig børn paa den yderste dommedag en glædelig og ærefuld opstandelse

Ifølge en afskrift af en indskrift på en klokke fra 1620, som ikke findes i kirken mere, skulle Morthen Caspersen have støbt denne. Den i 1845 på Frederiksværk omstøbte klokke skulle også være støbt i 1620, men på den nye klokke er der som nævnt anført en anden klokkestøber.

1. På vestvæggen: Fra omkr. 1608 over præsten Hans Andersen. Indskriften er på latin og slidt. Men han var "præst ved denne kirke, som efter afslutningen af livets løbebane befalede den frelsende gud sin sjæl og vandrede fra dette kummerfulde liv til himmelen". Han døde 11. dec. 1608 i sin alders 74. og sit pastorats 42. år. "Efter denne fulgte i kirke, ægteseng og grav den ærværdige herre, præst og provst Jens Jensen F. [Farum], født i Farum og død her 1640, præst i 29 år" Datteren Gundilla blev efterladt til efterfølgeren [Hans Knudsen Laholm, præst i Helsinge 1640 - 1668, jfr. nr. 3]. Datteren Cæcilia blev begravet 1686, 42 år gammel. 1668 blev Christoffer Mortensen Farum præst i Helsinge. Han døde 1684, 44 år gammel.

Nederste del af indskriften er stærkt ødelagt af slid. I midten af 1800-tallet lå stenen i midtergangen i skibet nærmest alteret. Forneden bomærke med bogstaverne H A S . Det er Hans AnderSen.

2. Ligeledes på vestvæggen gravsten over præsten Knud Hansen Helsinge. Skal være fra omkr. 1688. Stenen er meget slidt, men følgende kan med ret stor sikkerhed læses: Herunder hviler den hæderlige Guds mand Herr. Knud Hansen Helsinge[5] fød her i Hersinge[!] Præstegaard den 20. febr. anno 1632 efter at Hand som en retsindig Guds tiener havde forsørget Guds huus med alle[?] lærdom i 18 aar og forsiunet sit huus med en dydig og gudfrygtig hustru Giertrud Cortsdaater --- med hvilcken han aflede 2 børn en søn Hans og en datter Gundelda saa igen hensof i Herren den 20 avg anno 1688[6] i sit alders 56 aar og 6 maaneder

I lifvet trolig ieg har vandret paa Guds veie i døden ofvergaf ieg sielen gud til eie min krop til støv og muld

3. På væggen mod skibet gravsten over præsten Hans Knudsen [Laholm]. Indskriften er på latin og mangelfuldt bevaret, men det fremgår, at præsten Jens Jensen Farums (jfr. nr. 1) efterfølger var født 1608 og død 1668. Navnet Gundilla forekommer (jfr. nr. 1) . Nederst står C.M.F. Det er Christoffer Mortensen Farum, Hans Knudsens efterfølger i embedet, og der står 1677 og S.H.D.

4. Over døren til kirken mindetavle af sandsten over Christiern Pedersen, opsat 1895 af digteren Thor Lange: Mindetavle over kanniken fra Lund, Magister Christiern Pedersen forkæmper for Reformationen og høit fortient af fædrelandets Sprog, Litteratur og Historie. Frelste Saxos krønike fra undergang, fød ved Aar 1480, død i Helsinge 1554

5. På østvæggen en gravsten, der er samtidig med den efterfølgende og med en egetræsramme næsten magen til dennes. Gravstenen er nu uden indskrift. I rammen står der: "Her Hviler frue iustitsraadinde Anna Margrethe Kruekov, fød Lindeman, fød den 11. Januarii 1728, død den 9. Mai 1797".

6. Ligeledes på østvæggen en gravsten i oprindelig egetræsramme fra omkr. 1743 over Niels Jensen Lind: Her hviler sig min krop, min siel foer hjem til gud, jeg skal igien staae op, naar gud mig sender bud

Niels Iensen Lind som bode oc døde i Pive Møle den 10 februari Ao. 1743 i hans alders 70 aar. Anna Ols Daater

En senere indskrift er skåret i egetræsrammen: Her hviler til een glædelig opstandelse K. J. D. HauvnLøv fra Pibe Mølle. Fød 1740 og død 1800 d. 14. Januar

De foregående indskrifter er hovedsagelig anført efter Nationalmuseets Danmarks Kirker, suppleret med egne undersøgelser.

Epitafium over digterpræsten Jørgen Pedersen Friis. Indskriften er her afskrevet efter hans søn Peder Friis' bog Sal. Jørgen Friises Poetiske Skrifter, 1752. Som det fremgår af noterne er der adskillige afvigelser mellem Peder Friis' tekst og epitafiets. Et stort antal retskrivnings-afvigelser er konstateret, men ikke noteret her. Som det ses, er der graverende fejl, som sikkert er opstået ved opmalinger af teksten. Da de to første linier ikke kan undværes i sætningen, må man vist gå ud fra, at manglen af dem hos Peder Friis er en fejl dér.

Danmarks Kirker, Udgivet af Nationalmuseet. Frederiksborg Amt, 2. bind., s. 1213 - 1235. 1967.

Friis, Peder: Sal. Jørgen Friises, Fordum Sogne-Præst for Helsinge og Walbye Menigheder i

Holboe-Herret paa Cronborg Amt, Poetiske Skrifter, Hvilke ved adskillige Leyligheder af ham selv ere ud givne, og een Deel deraf til det Høy Kongelig Herskab allerunderdanigst offererede, men nu samlede og til Trykken befordrede, af Hans eneste efterladte Søn Peder Friis, S. S. Minist. Candidat, 1752. Fra fortalen.

Horskjær, Erik (red.): De danske Kirker, bd. 3, Nordsjælland, 1970, s. 140 - 141.

Løffler, J. B. (og A. L. Clemensen): Sjællands Stiftslandsbykirker, 1880, s. 40 - 41

Trap, J. P.: Danmark, Femte udgave, Bind 6, Frederiksborg Amt, 1953, s. 169 - 170.

Westh, P.: Helsinge Kirke. I Jørgen Andersen (red.): Vore Kirker i Tekst og Billeder, Frederiksborg Amt, 1957, s. 72 - 73.

Westh, P: Kassettebånd med foredrag om Helsinge Kirke fra 1982. Tilhørte fhv. kordegn Johannes Lundager. En kopi og en udskrift er afleveret til Lokalhistorisk Arkiv.

[1] en tilsynsmand

[2] tyvende

[3] 53

[4] 73

[5] Søn af Hans Knudsen Laholm (jf. gravsten nr 3)

[6] Ifølge Wibergs præstehistorie var det 1695, da pastor Spydstrup efterfulgte ham.

[7] Linierne i den skarpe parentes mangler i Peder Friis' bog, men står på epitafiet

[8] Epitafiet har Forneme

[9] i 12 år

[10] i 10 år

[11] Fik kosten på "Communitetet" for fattige studenter.

[12] Havde opsyn med et vist antal studenter.

[13] Epitafiet har stoer Calamitet

[14] Epitafiet har Menighedens

[15] Epitafiet har Oprigtig Nathanael

[16] Epitafiet har bedragerie med a, ikke som Peder Friis, Danske Lov og Holberg med æ

[17] Epitafiet har Cathrine

[18] Epitafiet har aftøre

[19] Epitafiet har i stedet for korsene: EPITAPHIUM med stor skrift

[20] Epitafiet har sluttet

[21] Epitafiet har Tabernaklets

Dispositionen
Man.II (Hv)		Man.I Pos.
Rørfløjte 8’		Gedakt 8’
Oktav 4’		Rørfløjte 4’
Gemshorn 2’		Principal 2’
Mixtur		Spidsoktav 1’
	Pedal
	Subbas 16’
	Principal 8’
Kobbelinger II - P I - P I -I I