|
|
|
|
|
|
Tegning ved Johannes A. Hansen |
|
| Til Hovedside | Kirkekontor |
På denne side prøver vi at hjælpe med nogle helt kontante ting.
Hvordan er vielsesritualerne? Ritual I Ritual II
Hvor finder vi et billede af kirken, hvis vi vil lave et sangblad?
Hvordan sidder man til vielsen?
Billeder af kirkerne.
Vælg herunder det du ønsker, klik på det for at få en større udgave frem. Når denne er helt fremme, højreklikkes der på den og man vælger: Gem som, og filen kan gemmes på egen harddisk
|
|
|
|
|
|
||||
| Til sidetop |
Vedrørende fotografering
Fotografering kan foregå i begrænset omfang, under behørigt hensyn til den kirkelige handling og fra den plads man i forvejen har i kirken.
Der må ikke videofilmes under selve vielsen, men gerne under ind- og udmarch
| Til Sidetop |
Nogle af de mest anvendte salmer, NB numrene i parentes er fra den gamle salmebog:
| Salme nr 2 (2) | Salme nr 3 (3) | Salme nr 4 (4) | Salme nr 15 (12) | Salme nr 402 (367) | Salme nr 722 (671) | Salme nr 700 (736) |
| Salme nr 703 (738) | Salme nr 494 (740) | Salme nr 702 (741) | Salme nr 706 (912) |
1 Lover den Herre, den mægtige konge med ære!
Lov ham, min sjæl, og lad det din forlystelse være!
Mød ham med sang,
psalter og harpe giv klang!
Åndelig leg vil jeg lære.
2 Lov dog den Herre, som alting så herlig regerer,
ham, der som ørnen på vinger dig løfter og bærer,
lader dig få
mer, end du selv kan forstå,
bedre, end hjertet begærer.
3 Lov dog den Herre, som alting så vel for dig mager,
ham, som dig sundhed forlener og venlig ledsager!
Tænk, af hvad nød
denne din Herre så sød
dig ved sin almagt uddrager!
4 Lov dog den Herre, som dig i din stand giver lykke,
ham, som med tusind velsignelser véd dig at smykke!
Tænk dog derpå,
at han sin ære kan få,
ak, i din sjæl det indtrykke!
5 Lov da den Herre, min sjæl, og hvad i mig mon være,
hvad som har ånde, ophøje hans navn og hans ære!
Han er dig god,
ak, gør ham aldrig imod!
Amen, han selv dig det lære!
Sl 103.
J. Neander 1679. Dansk 1740.
Melodi: Stralsund 1665.
1 Lovsynger Herren, min mund og mit indre!
Sjungende, hjerte, tag Ånden i favn!
Tonerne spille, som stjernerne tindre,
trindt om Jehovas højhellige navn!
2 Sjæl! kom i hu, at Guds pris du forkynder,
tidlig og sent, for han evig er god,
han, som forlader i skok dine synder,
råder på al din elendighed bod!
3 Løskøbt har han dig blandt Helvedes fanger,
kranser dig yndig, som kongen sin ven,
skænker dig alt, hvad dit hjerte forlanger:
sol_fuglen lig bliver ung du igen.
4 Højt, som til himlen der findes fra jorden,
vokse vor Herre lod nåden i hast;
langt, som fra syden der måles til norden,
skilte fra os han vor skam og vor last.
5 Faderen tager vel barnet til nåde,
så tager trælbårne syndere du,
Gud! for du kender vor skabelses gåde,
støvtråde_værket du kommer i hu.
6 Menneskeliv er som græssets i enge,
blomsten vi ligne fra isse til fod:
stormene hvine, og bladene hænge,
visnet, man ved ikke mer, hvor den stod.
7 Evigheds_blomst derimod er din nåde,
fryder dem alle, som frygte din magt,
bliver end sent deres afkom til både,
som holde hart ved dit bud og din pagt.
8 Herren, vor Herre, han troner i Himlen,
enevoldskonge er han over alt;
stjernerne lig er om højsædet vrimlen,
høvdingeskaren, blandt tjenere talt.
9 Lover ham, engle! som herlig udrette
ærinde hans, alt som ordene lød!
Priser ham, kræfter! som fluks iværksætte,
hvad med et vink kun den vældige bød!
10 Lovsynger Herren, hans værker i klynge,
verdener alle! thi riget er hans.
Glæd dig, min sjæl! til for evig at synge
Skaberens pris, hvor han troner i glans!
Sl 103.
N. F. S. Grundtvig 1836.
Melodi: Th. Aagaard 1909. Th. Laub 1918.
1 Giv mig, Gud, en salmetunge,
så for dig jeg ret kan sjunge
højt og lydelig,
så jeg føle kan med glæde,
sødt det er om dig at kvæde
uden skrømt og svig!
2 Himlene din glans forkynde,
lad hver morgen mig begynde
dagen med din pris!
Og når aftenklokken ringer,
lad min sang på lærkevinger
stige ligervis!
3 Aldrig noksom dig kan love
mand på mark og fugl i skove
for din miskundhed,
lige god i ny og næde
gør du, os til gavn og glæde,
mer end engle ved!
4 Hvert dit værk er stort vidunder,
i din visdom ingen bunder,
som af den har øst.
Kun en dåre tør det nægte,
at hos dig er alting ægte,
alting mageløst!
5 Græsset lig er hver en synder,
ender, før han ret begynder,
visner i sin vår,
himle selv forgå af ælde,
men i grundfast guddomsvælde
evig du består.
6 Dine fjender gå til grunde,
ja, som avner skal de onde
hvirvles, vejres hen,
mens i alderdommens dage
herlig kræfterne tiltage
hos din gode ven.
7 Se, fra dine drivehuse
i det fri, hvor storme suse,
poder plantes ud!
Og når de som sne er hvide,
finest frugt om vintertide
bære de for Gud.
8 Om end gennem dage hårde,
blomstre skal i dine gårde
hvert et hjerteskud,
bære frugt på gamle dage,
medens bjerg og skov gentage:
Ejegod er Gud!
Sl 92.
N. F. S. Grundtvig 1836 og 1868.
Melodi: Th. Laub 1896 efter førreformatorisk julevise.
1 Op, al den ting, som Gud har gjort,
hans herlighed at prise!
Det mindste, han har skabt, er stort
og kan hans magt bevise.
2 Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej det mindste blad
at sætte på en nælde.
3 Det mindste græs jeg undrer på
i skove og i dale,
hvor skulle jeg den visdom få,
om det kun ret at tale!
4 Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
at alle skove vrimle,
de mange fuglesving, der sker
op under Herrens himle!
5 Hvad skal jeg sige, når jeg går
blandt blomsterne i enge,
når fuglesangen sammenslår
som tusind harpestrenge!
6 Hvad skal jeg sige, når mit sind
i havets dybe grunde
kun dog så lidt kan kige ind
og ser så mange munde!
7 Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
hvor stjerneflokken blinker,
hvor mildt enhver imod mig ler
og op til himlen vinker!
8 Hvad skal jeg sige, når jeg op
til Gud i ånden farer,
og ser den store kæmpetrop
af blide engleskarer!
9 Hvad skal jeg sige? _ Mine ord
vil ikke meget sige:
O Gud, hvor er din visdom stor,
din godhed, kraft og rige!
10 Op, stemmer alle folk på jord
med frydetone sammen:
Halleluja, vor Gud er stor!
og Himlen svare: Amen!
H. A. Brorson 1734.
Melodi: Böhmisk melodi 1549
1 Den signede dag med fryd vi ser
af havet til os opkomme;
den lyse på himlen mer og mer,
os alle til lyst og fromme!
Det kendes på os som lysets børn,
at natten hun er nu omme!
2 Den signede stund, den midnatstid,
vor Herre han lod sig føde,
da klared det op i østerlid
til dejligste morgenrøde,
da lyset oprandt, som jordens bold
skal lysne udi og gløde.
3 Om levende blev hvert træ i skov,
og var så hvert blad en tunge,
de kunne dog ej Guds nådes lov
med værdelig røst udsjunge;
thi evig nu skinner livets lys
for gamle og så for unge.
4 Thi takke vi Gud, vor Fader god,
som lærken i morgenrøde,
for dagen, han os oprinde lod,
for livet, han gav af døde;
den signede dag i Jesu navn
os alle vort liv forsøde!
5 Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag,
med stråler i krans om tinde!
Hver time til Herrens velbehag
som bække i eng henrinde,
til frydelig sig til sidst de sno
op under de grønne linde!
6 Som guld er den årle morgenstund,
når dagen opstår af døde,
dog kysser os og med guld i mund
den liflige aftenrøde,
så tindre end må det matte blik,
de blegnede kinder gløde.
7 Så rejse vi til vort fædreland,
der ligger ej dag i dvale,
der stander en borg så prud og grand
med gammen i gyldne sale,
så frydelig der til evig tid
med venner i lys vi tale.
Nordisk dagvise 14. årh. Dansk 1569. N. F. S. Grundtvig 1826, 1836 og 1846.
Melodi: C. E. F. Weyse 1826.
1 Nu blomstertiden kommer
med lyst og ynde stor,
sig nærmer bliden sommer,
da græs og urter gror;
nu varmer sol i lide,
og hvad der lå som dødt,
med hver den dag, mon skride,
står op som atter født.
2 De fagre blomsterenge
og agrene på rad,
de grønne urtesenge
og skovens friske blad,
de skulle os påminde,
hvor Gud er rig og from,
der lader nåden rinde
og række året om.
3 Vi hører fugle sjunge
med mange hånde lyd,
skal ikke da vor tunge
lovsynge Gud med fryd!
Min sjæl, ophøj Guds ære
med lov og glædessang,
han fryde vil og nære
os på vort levneds gang!
4 Du Herre Jesu Kriste,
vor glædes sol og skin,
bliv hos os til vort sidste,
opvarm vort kolde sind!
Giv kærlighed vort hjerte,
forny vor sjæl og ånd,
vend bort al sorg og smerte
alt med din milde hånd!
5 Du Sarons blomst, vor lykke,
du lilje i Guds dal,
min sjæl du nådig smykke
med dyder uden tal!
Som dug af Sion signe
din nådes væld min ånd
til roserne at ligne,
der står på Libanon.
6 Velsign du årets grøde
og frugtbargør vort land,
giv daglig du os føde,
velsigne sø og strand;
send Himlens gaver milde
til alle folk på jord,
lad rinde nådens kilde
med livets rige ord!
I. Kolmodin 1694. W. A. Wexels 1840. M. B. Landstad 1861. C.J. Brandt 1885. Bearbejdet 1889. Vers 6: Anker Jensen 1942.
Melodi: Tysk folkevisemelodi 1535 (eller som nr. 73).
1 Jeg ved en blomst så favr og fin,
dens duft gør hjerter glade,
dens saft er som den klare vin,
så liflig fin,
som rosens er dens blade.
2 Den favre blomst er kærlighed,
et kunstværk af Guds finger,
den vokser op, før støv det ved,
i lønlighed,
til dejlig den udspringer.
3 Den vokser vildt dog kun på jord,
undtagen i Guds Eden,
kun der, ved livets flod, den gror
og står i flor
med duft for evigheden.
4 Ved brudeblus i Jesu navn
dog gode råd vi finde,
thi Paradis er i hans favn:
sin fødestavn
skal blomsten atter vinde.
5 Velsignelsen af Jesu mund,
hvor kærlighed er inde,
omplanter i en salig stund
på hellig grund
den blomst hos mand og kvinde.
6 De to da vorder ét på ny
ved kærligheds vidunder,
som kun forklares over sky,
hvor lysets by
på kærlighed sig grunder.
N. F. S. Grundtvig 1843.
Melodi: Du, Herre Krist.
1 Det er så yndigt at følges ad
for to, som gerne vil sammen være,
da er med glæden man dobbelt glad
og halvt om sorgen så tung at bære;
ja, det er gammen
at rejse sammen,
når fjederhammen
er kærlighed.
2 Det er så hyggeligt allensteds,
hvor små og store har ét i sinde,
og det, som drager de store læs,
i hjertekamret er inderst inde;
ja, det er gammen
at holde sammen,
når ja og amen
er hjertets sprog.
3 Det er så herligt at stole på:
vi har en Herre, som alting mægter,
han os ej glemmer, når vi er grå,
hans nåde rækker til tusind slægter;
ja, det er gammen,
at allesammen
er ja og amen
Guds nådes ord.
4 Det er vemodigt at skilles ad
for dem, som gerne vil sammen være,
men, Gud ske lov! i vor Herres stad
for evig samles de hjertenskære;
ja, det er gammen
at leve sammen,
hvor ja og amen
er kærlighed.
5 Hvert ægtepar, som med kærlighed
i Jesu navn holder bryllupsgilde,
skønt alt i verden går op og ned,
skal finde tidlig og finde silde:
det er dog gammen
at sidde sammen,
hvor arneflammen
er kærlighed.
N. F. S. Grundtvig 1855.
Melodi: C. E. F. Weyse 1833.
1 Kærlighed fra Gud
springer lige ud
som en kilde klar og ren;
i dens stille bund,
i dens dybe grund
gemmes livets ædelsten.
2 Kærlighed fra Gud
som en yndig brud
kommer smykket til os ned;
luk kun op din favn,
kom i Jesu navn,
Himlen bringer du jo med.
3 Kærlighed fra Gud
er det store bud,
er det eneste, jeg ved;
bliv i kærlighed,
og du har Guds fred,
thi Gud selv er kærlighed!
J. Schjørring 1854.
Melodi: J. P. E. Hartmann 1876.
1 Alterlyset i Herrens hus
er det ædleste brudeblus;
kærligheds ild fra Himmerig
gløder i barm evindelig.
O, Gud ske lov!
2 Til vor Herre vi beder frit:
Lad os lysne i lyset dit!
Lovet du har, din kærlighed
møde os skal ved hvert et fjed.
O, Gud ske lov!
3 Den, som Jesus for øje står,
ingen sinde i mørke går:
Hvor der er tro på Jesu navn,
skaber han og en kærlig favn.
O, Gud ske lov!
4 Der velsignet går ind og ud
altid brudgommen med sin brud,
og når omsider sol går ned,
sol er Gud selv i evighed.
O, Gud ske lov!
N. F. S. Grundtvig 1847. Bearbejdet 1889.
Melodi: Lille Guds barn, hvad skader dig.
706 ( 912 i Tillægget)
1. I blev skabt som mand og kvinde
af den samme skaberhånd,
I fik sang og sol i sinde,
optændt af den samme ånd,
ja_tak har I begge sagt
til den gave, Gud har rakt.
2. Hver sin krop og hver sin gåde
I fik også hvert sit sind.
Denne forskel er en nåde,
li'som regn og sol og vind,
intet svælg er Gud for bredt
han kan gøre to til ét.
3. Egen byrde skal I bære,
så den anden slipper fri,
men er byrderne for svære,
skal I stå hinanden bi,
den, som intet bærer på,
visner som det golde strå.
4. I sit billede han os skabte,
han kom selv i kød og blod,
han, som tar imod fortabte,
han gør al vor uret god,
han, som ingen støder bort,
lægge selv sit sind i vort!
5. Du, som troner i det høje,
kom med kærlighed og tro,
ene du kan sammen føje,
helt forene disse to,
to, der vandrer hver sin vej,
Herre, led dem samme vej!
6. Derfor pris ham, mand og kvinde,
underet med jer er sket,
kærlighed kan sammen binde,
så I blir fuldkommen ét,
kærlighed gør intet halvt,
håber og udholder alt.
Komponist: Gaunlett 1849
Tekst: Johannes Johansen 1978 og 2001
| Til Sidetop |
Ritualerne
Vielsesritual I (Helena Hauge anvender ritual I)
INDGANG (præludium)
INDGANGSSALME
HILSEN
Præsten:
Herren være med jer!
Menigheden:
Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig!
Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige:
Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed
og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
INDLEDENDE BØN OG LÆSNING
Præsten siger (fra alter eller kor):
Lad os alle bede!
Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Vi takker dig for livet, du gav os,
og for alle dem, der har vist os kærlighed,
fra vi var børn og indtil i dag.
Vi beder dig:
Giv os stadig, hvad vi behøver,
og forny daglig vor indbyrdes kærlighed
ved Jesus Kristus, vor Herre,
som med dig lever og regerer i Helligånds enhed,
én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.
Præsten fortsætter:
Således står der skrevet:
Da Gud havde skabt himlen og jorden, havet, solen, månen og stjernerne, planterne og dyrene sagde han: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem.
Og vor Herre Jesus Kristus siger:
Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: »Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød«? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.
Og apostlen Paulus skriver:
Bær hinandens byrder; således opfylder I Kristi lov. Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd.
SALME
TALE
Brudeparret træder frem foran alteret, eller de kan vente til efter talen.
TILSPØRGSEL OG ERKLÆRING
Præsten siger:
Så tilspørger jeg dig N.N. (brudgommens navn):
Vil du have N.N. (brudens navn), som hos dig står,
til din ægtehustru? _ Ja!
Vil du elske og ære hende,
og leve med hende både i medgang og modgang,
i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer,
som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru,
indtil døden skiller jer ad? _ Ja!
Ligeså tilspørger jeg dig N.N. (brudens navn):
Vil du have N.N. (brudgommens navn),
som hos dig står, til din ægtemand? _ Ja!
Vil du elske og ære ham,
og leve med ham både i medgang og modgang,
i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer,
som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand,
indtil døden skiller jer ad? _ Ja!
Så giv hinanden hånd derpå!
Præsten lægger sin hånd på deres hænder og siger:
Eftersom I forud har lovet hinanden at ville leve sammen i ægteskab og nu har bekræftet dette for Gud og for os, som er her til stede, og givet hinanden hånd derpå, så forkynder jeg jer at være ægtefolk både for Gud og mennesker.
Her kan brud og brudgom eventuelt give hinanden vielsesringe.
FORBØN
Præsten fortsætter:
Lad os alle bede!
Mens brudeparret knæler, siger præsten med håndspålæggelse:
Almægtige Gud,
som skabte mand og kvinde til at leve sammen i ægteskab
og velsignede dem,
vi beder dig, velsign denne brud og brudgom;
lad dem altid leve af din nåde
og i indbyrdes kærlighed.
Eller
Kære himmelske Fader!
Giv denne brudgom og brud nåde, lykke og velsignelse
både til sjæl og legeme!
Giv dem at elske hinanden med trofast kærlighed
og tjene dig oprigtigt i alle ting,
så at de må leve som dine kære børn
og engang samles hos dig i de evige boliger!
Hør os i Jesu navn:
FADERVOR
Fader vor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed! Amen.*
Fred være med jer!
* I stedet kan anvendes:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.
Dersom vielsen slutter med den følgende salme, lyser præsten velsignelsen over brudeparret i stedet for at sige: Fred være med jer!
Brudeparret sætter sig.
SALME
Såfremt brudevielsen efterfølges af en dåbshandling, sker dåben på dette sted, og som slutningskollekt kan dåbskollekten da anvendes.
SLUTNINGSKOLLEKT
Præsten siger eller messer:
Lad os alle bede!
Derefter fortsætter præsten:
Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Vi takker dig for ægteskabet,
og vi beder dig,
at du vil bevare denne ordning og velsignelse
urokket iblandt os.
Giv alle kristne ægtefolk ved din Helligånd,
at de må hjælpe hinanden
til at holde fast ved din frelsende nåde.
Gør dem glade i håbet,
tålmodige i trængslen
og udholdende i bønnen,
og styrk dem til at være levende lemmer af din menighed,
så at de engang med den kan samles hos dig i dit rige,
hvor du med Søn og Helligånd lever og regerer,
én sand Gud fra evighed og til evighed.
Eller
Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Vi takker dig for ægteskabet,
og vi beder dig:
Vær med din nåde hos dem,
der i dag har indgået ægteskab,
og giv din velsignelse til,
at de kan leve med hinanden i gudsfrygt og kærlighed
og ikke give årsag til vrede og strid.
Lad dem altid,
også selv om de ikke bliver fri for prøvelser,
erfare din nådige hjælp!
Giv dem og os alle at leve vort liv her på jorden
i tro og lydighed
og blive til evig tid salige
ved din elskede Søn, Jesus Kristus, vor Herre,
som med dig lever og regerer i Helligånds enhed,
én sand Gud fra evighed og til evighed.
Menigheden svarer:
Amen.
VELSIGNELSE
Præsten siger eller messer (vendt mod menigheden):
Herren være med jer!
Menigheden svarer:
Og med din ånd! Eller: Og Herren være med dig!
Hilsenen kan udelades eller anvendes forud for slutningskollekten.
Menigheden står op under velsignelsen, mens præsten siger:
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!*
Menigheden svarer:
Amen. Amen. Amen.
* I stedet kan anvendes:
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred!
UDGANGSSALME
UDGANG (postludium)
| Til Sidetop |
Vielsesritual II (Finn Edvardsen anvender ritual II)
Brudevielse
Præludium
1. salme
Efter en tale til brudeparret siger præsten:
Så tilspørger jeg dig N.N. (brudgommens navn): Vil du have N.N. (brudens navn), som hos dig står, til din ægtehustru? _ Ja.
Vil du elske og ære hende, og leve med hende både i med gang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil til skikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru, indtil døden skiller jer ad? _ Ja.
Ligeså tilspørger jeg dig N.N. (brudens navn): Vil du have N.N. (brudgommens navn), som hos dig står, til din ægte mand? _ Ja.
Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægte_hustru bør leve med sin ægtemand, indtil døden skiller jer ad? _ Ja.
Så giv hinanden hånd derpå!
Under håndspålæggelse på brudeparrets hænder:
Efterdi I tilforn har lovet og tilsagt hinanden at ville leve sammen i ægteskab og nu åbenbart bekræftet dette for Gud og for os, som er her til stede, og givet hinanden hånd derpå, så forkynder jeg jer nu at være ægtefolk både for Gud og mennesker.
Så velsigne Gud jer til at leve retteligt i ægtestanden! Dertil bestemte han fra begyndelsen mand og kvinde, idet han sagde: Det er ikke godt for mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en medhjælp, som passer til ham. Og vor Herre Jesus Kristus siger om ægteskabets hellighed og ukrænkelighed: Har I ikke læst, at skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal blive eet kød. _ Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.
Selv var vor Frelser gæst ved brylluppet i Kana og åbenbarede der sin herlighed; og hans kærlighed til kirken er det kristelige ægteskabs høje og hellige forbillede. Derfor skal I vide, at ægtestanden er Gud tækkelig og af ham velsignet. Udvis da som kristne ægtefolk al god troskab imod hinanden både i gode dage og under de byrder, som Gud for syndens skyld har lagt på menneskelivet også i ægtestanden; og læg jer under jeres daglige samliv skriftens formaning og trøst på sinde, når det hedder: Sig altid Gud, vor Fader, tak for alle ting i vor Herres Jesu Kristi navn. Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse; så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus. Bær hverandres byrder; således opfylder I Kristi lov ! Ifør jer som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, sagtmodighed, tålmodighed; bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden; ligesom Herren tilgav jer, således skal også I gøre! Og over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er det fuldkomne bånd.
Men dersom Herren ikke bygger huset, er bygmestrenes møje forgæves. Derfor vil vi bede Gud om velsignelse over jer og sige af hjertet:
Håndspålæggelse, medens brudeparret knæler
Kære himmelske Fader!
Giv denne brudgom og brud nåde, lykke og velsignelse både til sjæl og legeme! Giv dem at elske hinanden med trofast kærlighed og at tjene dig oprigtigt i alle ting, så at de må leve som dine kære børn og engang samles hos dig i de evige boliger!
Hør os i Jesu navn:
Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere; led os ikke ind i fristelse; men fri os fra det onde; thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen.
Fred være med Eder! Amen.
2. salme
Kollekt:
Lad os alle bede!
Vi takker dig, kære himmelske Fader, fordi du har indstiftet ægteskabet, og vi beder dig, at du vil bevare denne din ordning og velsignelse urokket også iblandt os. Giv alle kristne ægtefolk ved din Helligånd, at de må hjælpe hinanden at holde fast ved din frelsende nåde, Gør dem glade i håbet, tålmodige i trængslen og udholdende i bønnen, og styrk dem til at være levende lemmer af din hellige menighed, så at de engang med den kan samles hos dig i dit rige.
Amen.
Modtag Herrens velsignelse!
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Amen.
3. salme
Postludium
| Til Sidetop |
Hvor sidder man, og hvor står man?
| Til Hovedside | Kirkekontor |
| Til Sidetop |