Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Covid-19

Covid-19 er igen en samfundskritisk sygdom.  Myndighederne har fastlagt visse restriktioner, der foreløbig gælder til og med den 9. december 2021. 

Hvad siger reglerne?

Reglerne for kontrol af Coronapas er skærpet fra mandag den 29. november 2021. Reglerne indebærer, at der skal vises Coronapas ved indendørs aktiviteter, hvor der er forsamlet flere end 100 personer.  Alternativt skal man sikre, at der ikke deltager flere end 100 personer. Det gælder også på folkekirkens område.

Hvad betyder det i praksis i Helsinge kirke?

Når du kommer til Helsinge kirke, skal du altid være forberedt på at skulle vise Coronapas, hvis du skal deltage i en gudstjeneste eller anden form for kirkelig handling. Det samme gælder aktiviteter i sognegården.

I Helsinge kirke kontrollerer vi  Coronapas i følgende tilfælde:

  • Ved gudstjenester i kirken, hvor vi forventer, at der kommer mange kirkegængere (fx hvis der er barnedåb, og forældrene har oplyst, at der nok deltager mange familiemedlemmer og venner)
  • Ved bisættelser/begravelser, hvor vi forventer, at der kommer mange kirkegængere (fx hvis de pårørende har oplyst, at der nok deltager mange familiemedlemmer og venner) 

Fordi vi er en forholdsvis lille kirke, forventer vi ikke, at der er andre tilfælde, hvor der deltager flere end 100 personer (indendørs). I disse andre tilfælde er der derfor ikke krav om kontrol af Coronapas. Hvis der dukker uventet mange mennesker op (flere end 100 ) til en indendørs gudstjeneste, en kirkelig handling eller et indendørs menighedsarrangement, forbeholder vi os ret til på stedet at begrænse deltagerantallet til 100 . Det gælder også, selv om der kan fremvises Coronapas.

Der gælder restriktioner for udendørs forsamlinger, men det er først ved deltage af flere end 1.000 personer, så dette har ingen praktisk betydning for Helsinge kirke.

Vi har valgt at indrette os på denne måde for at genere færrest mulige kirkegængere med kontrol af Coronapas og for at skåne personalet og de frivillige for ekstra opgaver. 

Der er ikke krav om mundbind, og der må gerne synges. 

Hvad med gudstjenesterne juleaften?

Restriktionerne gælder ikke længere end til og med den 9. december 2021, men det er desværre nok sandsynligt, at myndighederne forlænger restriktionerne. Vi orienterer på hjemmesiden, så snart vi ved mere.

Husk de gode råd

Det er selvfølgelig fortsat vigtigt, at vi alle er opmærksomme på god håndhygiejne, og hvis du har symptomer på Covid-19, skal du blive hjemme.